Masterchef – FINALE UGEN 2. dag – og min endestation..

Så er det en ny dag i masterchef og det er 2. dag i finale ugen. Jeg har tænkt som en gal over hvad vores udfordring idag kunne være… Det er en mærkelig følelse af være så nervøs og spændt på noget, samtidig med at jeg glæder mig så meget til at komme igang med dagens opgave..

jeg mødes med Jacob og Danni i foyeren på hotellet.. I bilen på vej ud i studiet snakker vi om hvad for “gruelighedder” vi måske kommer ud for. Nervøsiteten er til at spore og selv vi griner og laver sjov, er blikket lidt stift – der bliver tænkt som en gal.. ;O)

Julie og Stephanie er ligeså rastløse som vi andre.. Der bliver ikke spist meget idag til morgenmad.. jeg kan simpelten ikke klemme en bid ned.. Vil bare så gerne igang!…

I studiet står vores kære dommere og smiler til os da vi træder ind i studiet.. Vi får at vide der kommer gæster – det er nogle som selv michelin kokke frygter at få besøg af… Vi får besøg af 3 garvede madanmeldere!.. Jeg synker en klump… shit….. og der mister jeg så styrelsen over mine nerver……..

Idag skal vi lave en salt ret, vi må ikke lave dessert. Der skal laves 6 serveringer. Vi får at vide af studiekokken at idag må vi gerne komme ud over vores komfortmad… Vi skal lave noget virkelig godt! jeg overvejer først at lave brisler i noget flødesovs og i noget der minder om en tarteletskal.. Men går med jomfruhummerne som jeg vil stege og lave en bisque på skallerne.. (jeg har mange ide’er der flyver rundt i hovedet på mig) Idag får den der vinder dagens opgave en direkte plads til ugens sidste dag – finale dagen og en skal sendes hjem

Der er et flot udvalg af råvarer:

Vi skal servere på skift og der bliver trukket lod om rækkefølgen, jeg er sidst. Da Jesper Koch går rundt og spørger ind til hvad vi vil lave, hører jeg at Danni der står foran mig, vil lave stegte jomfruhummere.. hmm tænker jeg… så sadler jeg sku’ lige om… Så beslutter mig for at lave jomfruhummer tatar lagt i en tynd skive glaskål som er syltet, saltbagt selleri serveret med lidt lardo på og en syrnet fløde, pyntet af med kaviar.

Jesper Koch kigger lidt skepstisk på mig og siger at jeg jo godt kan stege min jomfruhummer selvom Danni også steger hans… Men der er min hjerne kortsluttet – jeg tænker ikke klart og følger ikke mavefornemmelsen… Følg altid din første indskydelse!

Herefter går alt bare galt…. Jeg har kun en halv plan og begynder stadig på min busque, hvis nu…. og laver nogle skiver glaskål som jeg lægger i isvand, hvis nu….. Lige præcis her skulle jeg have stoppet op, lukket øjnene og taget en dyb indånding (det er så nemt at sige her bagefter)….

Jeg har en fornemmelse af at mine glaskål skiver er for syrlige.. fik ikke taget dem op af min syltelage, men vælger at bruge dem.. får ikke smagt ordentlig på min tatar, er i tvivl om min selleri er ok, så steger lidt på den og får pisket min fløde så meget at den næsten skiller…. Men synes selv jeg har en ok ret selvom jeg godt ved der er fejl – den er flot og enkelt – men netop derfor, skal det hele gerne sidde lige i skabet, der er ikke noget at gemme sig bag…

Mens vi venter på at dommerne beslutter sig for hvem der skal hjem, sidder vi alle i vores lokale og snakker. Stephanie er ret ked af det, er sikker på hun skal hjem for hendes brisler er rå.. Jeg siger til hende at det nok skal gå og at jeg heller ikke er sikker på min ret, er bange for jeg har fået for meget syre i min ret… Aldrig før har vi ventet så længe på en afgørelse… Det fortæller måske lidt om hvor svær en beslutning det har været for dommerne…..

Vi bliver kaldt ind, afgørelsen time er kommet.. Stephanies brisler var rå og uspiselige men hun havde noget tilbehør som smagte godt. Jeg have en masse små fejl ved alle mine elementer og det var det der gjorde det… Desværre, så er det idag min tur til at tage hjem….. Jeg er selvfølgelig død skuffet! Ville SÅ gerne have gået hele vejen!

Jeg får en masse flotte ord med fra Mielcke! “jeg er en gæv’ thybo som altid er klar med en sjov bemærkning og skulle jeg åbne en café er de alle tre klar til at komme og smage min panna cotta med akvavit” jeg kan mærke at tårerne presser på.. står der lidt tom for ord.. “hvaaa’ gir’ du en krammer eller…???” siger Mielcke med et stort smil på læben og slår ud med begge arme. Ja, selvfølgelig – giver alle tre dommer en ordentlig krammer og de sidste 4 deltagere også!

Jeg prøvede virkelig på ikke at græde, for tror ikke jeg kan komme i hold igen.. Men i “synk” (er der hvor vi sidder og snakker om hvordan det hele har været, det er vi under optagelserne og efter.. Der hvor der hænger lidt køkkengrej i baggrunden) kunne jeg ikke holde masken mere og begyndte at stor tude mens jeg forsøgte at svare på det spørgsmålene – er ret imponeret over de får klippet det så pænt sammen – Tak! (min søde “storyliner” sidder også med våde øjne. Det er ham som har fulgt mig gennem alle optagelser, han ser og høre alt hvad jeg gør og siger – stiller derefter spørgsmål i synk – så seerene får en bedre forståelse af hvad vi tænker og gør)

Det værste var at vente på at lige netop dette afsnit blev sendt… Jeg havde jo ikke hørt kommentarerne fra dommer og madkritiker mens de spiste og aner intet om hvordan det var blevet klippet sammen… Må sige at der gik også lidt tid inden jeg kom mig over skuffelsen… Mest fordi jeg ved jeg kunne have gjort det så meget bedre.. Men jeg var bare ikke bedre den dag og så overlever man ikke i masterchef køkkenet, så enkelt er det!

Glemmer ikke disse 3 skjøn’ herlige mennesker :O)

Det er en utrolig smuk og virkelig fantastisk rejse jeg har været på gennem Masterchef! Det har været hårdt, ja! Men jeg har lært så meget om mad og ikke mindst om mig selv! Har mødt så mange fantastiske mennesker som jeg aldrig vil glemme! Både hele masterchef mandskabet og de andre deltagere – vi har været noget så intenst igennem og har nogle oplevelser der er svære at forklare videre til folk der ikke har været der! Selv familien derhjemme som virkelig har fulgt med på sidelinjen og lagt øre til meget – der er nogle følelser som er svære at forklare, som ikke kan genfortælles. Derfor har vi på holdet snakket meget sammen undervejs og også her bagefter, og håber virkelig at vi fortsat kan blive ved med at holde kontakten, selvom vi bor rundt om i hele Danmark – for det er virkelig nogle fantastiske folk jeg lært at kende der!

Jeg har fået en oplevelse for livet jeg aldrig vil glemme- det er jeg så taknemlig for!

Se også de andre indlæg om Masterchef: Finale 1. dagSemifinale 4.dagSemifinale 3. dagSemifinale 2. dagSemifinale 1. dagKvartfinale 4. dag Kvartfinale 3. dagKvartfinale 2. dag en dejlig fridagKvartfinale 1. dagAvanceret trænings ugeIndledende uge 4. dagIndledende uge 3. dagIndledende uge 2. dagIndledende uge 1. dagNicolai tar’ turen til ThyUllaTrænings ugeAuditionCasting

Foto: TV3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.