Ribssnitter med chiafrø

Ribssnitter med chiafrø

11. juli 2020 Dessert Kager 0
ribs snitter med chiafrø thybomad

Det syrlige fra ribsene og den dejlig crumbleagtig dej med chiafrø, havregryn, hasselnødder og hvid chokolade – lyder det ikke lækkert?! Det er en virkelig god kombination og bliver ikke tørt og egentlig kun bedre af at stå og velegnet til fryseren.

Jeg har simpelthen så mange lækre ribs i haven lige nu. Og jeg har fyldt lageret op med ribssaft, gelé og sirup. Så tænkte jeg ville prøve at lave lidt lækkert kage med ribs. Den er nem og hurtig at lave.

Chiafrø

Har du ikke lige chiafrø på lager, kan du undlade dem, men de kan købes de fleste steder. Jeg er ikke så tosset med chiagrød, har du samme oplevelse og har tænkt at det var det.. Så prøv at bruge chiafrø i dit bagværk som her eller i brød. Det er supergodt!

Fakta: Chiafrø er navnet på frø af planten “Salvia hispanica” som vokser vildt i Mellemamerika. Chiafø indeholder masser af protein, kostfibre, vitaminer, mineraler, planteolier (op til 40 %) og antioxidanter. Frøene har et højt indhold af planteolier, især de flerumættede omega 3-olier. Derfor betragtes de som en slags “superfood”.

Brug dine bær fra haven eller naturen

Ribs er super gode i desserter og kage fordi det syrlige er et rigtig godt modspil til det søde og lidt tunge. Chiafrø er jo sunde og giver lige lidt sjovt i kagen, det “popper” lidt når du spiser det – giver lidt crunch sammen med nødderne.

Du kan også bruge andre slags bær som for eksempel solbær, brombær og blåbær. Server gerne lidt cremefraiche eller is til så er det helt fuldendt. Du kan sagten lave kagen – snitterne og fryse dem den og derefter tø dem op og lune dem lidt i ovnen. På den måde kan du forberede dig på forhånd til en begivenhed eller altid have lidt lækkert klar til uventede gæster.

Dine kager!

Når du laver kagen, så læg gerne et billede eller et skriv ind, enten på facebook, instagram eller pinterest – med et billede at DIN kage. Jeg bliver så GLAD når jeg ser folk bruger mine opskrifter!

Brug gerne tagget #thybomad – @thybomad så kan jeg nemlig se det når du lægger det op :O)

God fornøjelse!

Se også andre opskrifter med crumbledej: Blåbærmuffinsrabarber og opskrifter med ribs: Ribsmuffins med nutella frostingmüslibar af bagt havregrødTrifli

Ribssnitter med chiafrø

Antal: 16 stk
Forfatter: Thybo Mad

Ingredienser

Fyld:

  • 350 g ribs
  • 80 g sukker
  • 1-2 spsk maizenamel

Topping:

  • 40 g hvid chokolade (hakket)
  • 30 g hasselnødder (hakket)
  • eventuel ribs til pynt

Dej:

  • 200 g hvedemel
  • 200 g smør (i tern og helst koldt)
  • 40 g chiafrø
  • 100 g brun farin
  • 100 g havregryn
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 tsk vaniljesukker
  • ¼ tsk salt

Sådan gør du

  • Start med at vende dine ribs i sukker og maizenamel i en skål. Lad det så på bordet til du skal bruge det.
  • Lav din dej som er en crumbledej. Kom alt i en skål og brug hænderne til at smuldre smørret i de andre ingredienser til det hele er noget "smulder". Dejen skal ikke være en samlet dej.
  • Tag godt det halve af din smuldredej og kom det i en bradepande (ca. 20 x 30 cm.) som er beklædt med bagepapir.
    Klem dejen lidt sammen i bradepanden, så det bliver en lidt fast bundt. (se evt. billedet, hvis du er i tvivl)
  • Fordel dine ribs jævnt hen over bunden og hæld derefter resten af din smulderdej hen over ribsene, så det dækker så nogenlunde i et jævnt lag.
    Drys hasselnødder og hvid chokolade over og bag kagen i 35-40 minutter i en forvarmet ovn på 190 grader varmluft.
  • Når kagen er bagt, så lad den stå på bordet og køle af. Skær den ud i den størrelse du vil have dine snitter – jeg fik 16 stykker. Pynt eventuel med friske ribs.
    Server gerne med lidt cremefraiche eller is til.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering