Go Back

Surdej

Ret: brød
Forfatter: Elisabeth Nielsen - Thybomad

Ingredienser

Opstart af surdej

  • 3 dl vand
  • 1 dl hvedemel
  • 2 dl groft mel (rugmel, grahamsmel eller andet fuldkornsmel) Jeg plejer at bruge 1 dl rugmel og 1 dl fuldkorns speltmel, men brug det du har.

Sådan gør du

Opstart af surdej

  • Rør alle ingredienser godt sammen med et piskeris, til der ikke er klumper.
  • Kom dejen i en plastbeholder med låg men lad låget ligge løst på toppen af beholderen.
  • Lad dejen stå på køkkenbordet i ca 4 dage - rør i den et par gange om dagen.
  • Efter de 4 dage bør surdejen være blevet sur (lugt lidt som øl).
    Er den ikke sur nok så lad den stå en dag eller to mere.

Opfriskning ("fodring")

  • Du holder din surdej "i live" ved at opfriske den indimellem.
    Du kan godt bruge noget af din "unge" surdej allerede nu men den bliver kun bedre af at blive opfrisket et par gange.
  • Tag 1 dl af din surdej, brug resten ellersmid det ud..
  • Når du opfrisker din surdej, tilsætter du nyt mel og vand i et forhold der hedder:
    1 del surdej
    2 del vand
    2 del mel
  • Eksempel på opfriskning:
    1 dl surdej
    2 dl vand
    1 dl hvedemel
    1 dl fuldkornsmel
    Røres godt sammen som ved opstart nu med låg på.
  • Surdejen er bedst efter 1 døgn din opfriskning, men kan sagtens bruges 2-3 dage efter sidste opfriskning - den vil være mere syrlig og skarp i smagen jo ældre den er.
  • Hvis du ikke får brugt så meget af din surdej, bliver du nødt til at kassere en del af den gamle surdej. Ellers vil du ende med en stor mængde dej.. ;O)
  • Opfrisker du ikke jævnligt din surdej, vil den langsomt blive meget sur, måske "dø".
    Står din surdej hele tiden på køkkenbordet skal der helst ikke gå mere end 5-6 dage mellem hver opfriskning. Processen sænkes i køleskabet.
  • Surdej kan godt overleve 1-2 uger. Den skal bare stilles i køleskabet, med låg på. Derefter opfrisker du surdejen som ovenfor og stiller den på køkkenbordet i 2-3 dage - giver den en opfrisk igen og efter 1 døgn er den klar.
  • Skift beholder indimellem. Det tørre på siden kan godt mugne.
  • Surdej kan godt stå og skille det er ok, rør indimellem.
  • Surdej må aldrig blive tør for så mugner den. Sker det at den bliver for tør, så tilsæt lidt ekstra vand.