Go Back

Svinekæber braiseret i øl med selleri- kartoffelmos

Svinekæber som bliver møre som smør i en lækker sovs af mørk øl og rodfrugter. En dejlig simreret til en hyggelig søndag og god til hvis du skal have gæster - den passer sig selv mens i kan hygge med et glas vin.
Forb. tid30 minutter
Tilb. tid3 timer
Samlet tid3 timer 30 minutter
Ret: Hovedret
Keyword: simremad, svinekæber
Antal: 4
Forfatter: Thybo Mad

Ingredienser

Svinekæber

  • 10 svinekæber (ca 1 kg)
  • 1 mørk øl
  • 400 g bacon (tern)
  • 1 stort løg
  • 2 porrer
  • 3 gulerødder
  • 1 fennikel
  • 400 g cherrytomater (brug dem du har)
  • 2 fed hvidløg
  • 5 stk laurbærblade
  • 1 dl æbleeddike
  • 2 dl æblejuice
  • 1 bundt timian

Selleri/kartoffelmos

  • 1 knoldselleri
  • 3 bagekartofler
  • sødmælk og smør til du skammer dig. salt og peber

Sådan gør du

Svinekæber

  • Læg kæberne på et skærebræt med senen nedad, så senen ligger helt fladt langs med brættet. Tag en lang, skarp kniv, læg den på brættet, og skær et lille snit i kæben lige ved senen. 
    Tag godt fat i senen, og lad så kniven følge senen ved at skære ned mod brættet, så senen kommer af i ét langt rent snit. Det er ikke det nemmeste de første par gange, men tag den tid, det tager. Det vigtigste er, at der ikke sidder for meget kød på senen, da den bare skal kasseres. 
    Du kan evt. få din slagter til at gøre arbejdet for dig (nogle gange har slagteren gjort det helt af sig selv).
  • Gnid svinekæberne med salt og stil dem på køl (må gerne stå natten over)
  • svits bacon og når det er ved at få farve kommes grøntsager ved og lad det svitse med nogle minutter. 
  • skyl og rens porrer og skær dem i skiver, hak løg, hvidløg og gulerødder 
  • Tag en gryde med god bund (evt. støbejernes gryde), kom olie i og brun kæberne at på begge sidder ved høj varme. 
  • kom derefter grøntsager og bacon i sammen med resten af ingredienserne. Lad det stå og simre under låg i ca. 3 timer - har du valgt en gryde som kan tåle at komme i ovnen kan du også gøre det ved ca. 140 grader.

Selleri/kartoffelmos

  • skræl selleri og kartofler, skær dem i små tern ca. 1 x 1 cm. Jo mindre terne jo kortere tilberedning - ens tern = ens tilberedningstid.
  • kom en klat smør i en gryde og svits selleri og kartofler af i nogle minutter. tilsæt sødmælk til det dækker og lidt salt.
  • lad det stå og simre i ca. 30 min - indtil de er møre
  • si mælken fra og vil du have en grov mos, så mos det med en gaffel eller brug en stavblender/alm blender hvis du vil have den lidt mere glat og uden klumper - tilsæt det smør du synes du kan tillade dig og rør rundt
  • tilsæt det mælk du har hældt fra, tilsættes lidt ad gangen til det har den konsistens du ønsker (du kommer ikke til at bruge det hele) smag til med salt og peber. 
  • det kan godt stå i en gryde ved svag varme og holdes lun indtil servering

TIP! Du kan evt snitte det grønne fra porretoppene i meget tynde strimler og bruge det som pynt eller frittér det i noget olie i kort tid. eller pynt af med feks persille