Go Back

Brændende Kærlighed

En dejlig klassiker der altid hitter herhjemme - tilsat verdens bedste krydderi BACON ;O) Det er en nem og enkelt ret som ligger godt i maven! Brændene kærlighed består af en god kartoffelmos, bacon, bløde løg, syltede rødbeder lidt purløg og persille - mums!
Tilb. tid45 minutter
Ret: frokost, Hovedret
Køkken: Dansk
Keyword: bacon, kartofler
Antal: 4 personer
Forfatter: Thybo Mad

Ingredienser

Kartoffelmos

  • 1,5-2 kg kartofler - gerne bagekartofler
  • 100 g smør (mere hvis du kan få dig til det ;O)
  • 1-2 dl mælk
  • 2-3 tsk salt (ca)
  • 1/2-1 tsk hvid peber
  • lidt revet muskatnød

Tilbehør

  • 400 g Bacon
  • 3 løg
  • 1 spsk sukker
  • olie eller smør til stegning
  • salt og peber
  • Syltede Rødbeder
  • 1-2 spsk purløg, hakket
  • 1-2 spsk persille, hakket

Sådan gør du

Kartoffelmos

  • skræl kartoflerne og skær dem i tern (ca 2x2 cm), kog dem møre i vand UDEN SALT
    (begynd nu på fyldet)
  • Hæld vandet fra kartoflerne og stil dem tilbage på komfuret på 1 eller 2, så vandet kan dampe godt fra kartoflerne (ca 5 min) - dette gøre for at kartoffelmosen ikke skal blive "lang" (tapetsklister-agtig)
  • skær smørret i tern og kom det i en røremaskine med kartofler, pisk med "k-spaden" (eller brug en håndmixer) til mosen er luftig og lækker.
  • kom mælk i lidt ad gangen til du får den ønskede konsistens og smag til med salt, hvid peber og muskatnød.

Tilbehør

  • Steg bacon sprødt og gyldent, tag det af panden
  • Steg løgene på samme pande, evt i lidt af baconfedtet ved middel varme. Rør undervejs, når løgene begynder at tage farve, kom 1 dl af kartoffelvandet i panden og kom et låg eller staniol på og lad det stå og små simre til løgene er helt klare og bløde (ca 5-8 min)
    Skru så lidt op for panden, drys sukker og lidt salt over. Begynd at give løgene lidt farve - uden at branke dem, når de er gyldne brune, er de klar.
  • Server kartoffelmosen med fyldet ovenpå, syltede rødbeder. Pynt af med purløg og persille
  • Tip:
    - Kartoffelmosen kan tilsættes lidt kogt persillerod eller selleri, det giver en lækker smag!
    - Riv/eller hak eventuelt lidt rå rødbede og tilsæt det til fyldet!
    - Fine tern af æble smager fantastisk sammen med fyldet!
    - tilføj porre eller erstat det med løget