Go Back
valnødde snaps på vodka
Udskriv
5 fra 1 stemme

Valnødde snaps

Konge snaps! - bemærk denne essens giver ca. 3 flasker snaps.
Du skal væbne dig med tålmodighed - det tager ca. 1-1½ år at lave en god valnødde snaps.
Antal: 3 flasker
Forfatter: Thybo Mad - Elisabeth Nielsen

Ingredienser

  • 5 Grønne og umodne valnødder
  • 3 flasker vodka eller smagsneutral snaps
  • 1 glas med låg på ca 1 liter
  • 1 portion god tålmodighed

Sådan gør du

  • Umodne valnødder indeholder en saft der farver ret kraftigt, så det er en idé at have handsker på når du skærer dem over.
  • Flæk dine valnødder og skær dem i kvarte eller halve. Kom dem i dit glas og hæld spiritus over til dine valnødder så de lige er dækket (ca. 4-5 dl).
    Glasset skal være dobbelt så stort som valnødderne fylder. Det er nemlig vigtigt, at de har mulighed for at ånde. Derfor skal glasset ikke fyldes helt, der skal også være luft i glasset.
  • Ryst gerne dit glas hver 14. dag og løft gerne låget også så det får lidt ilt igen.
    Stil det mørkt og lad det stå og trække i mindst 5 måneder.
  • Når du har være meget tålmodig - Tag nødderne op og filtrer snapsen, lad snapsen løbe gennem et kaffefilter et par gange og du skulle gerne få en flot mørk brun farve på din valnødessens. Kom det i en flaske og lad det stå minimum en måned - gerne 6 måneder.
  • Jeg blander valnødessen i forholdet 1 del essens 6 del neutral vodka/snaps . Jeg bruge ca. ⅓ essens til én flaske snaps, men prøv dig lidt frem til du rammer din egen smag.
    Det er fristende at tro det nu er ved at være tid til at få sig et glas valnødde snaps, men så let går det ikke helt. For når du har fortyndet essensen, skal valnødde snapsen stå i en måned mere, så smagen får lov til at samle sig og bliver knap så sprittet i smagen.
    Jo længere tid du lader en valnød snaps stå og lagre, jo bedre bliver den. Så den bliver kun bedre for hvert år der går.