Go Back

Gammeldags Fastelavnsboller med vaniljecreme og saltkaramel

Forb. tid30 minutter
Tilb. tid30 minutter
Samlet tid2 timer 30 minutter
Ret: brød, kage, Snack
Forfatter: Thybomad -Elisabeth Nielsen

Ingredienser

  • 600 g hvedemel
  • 150 g koldt smør
  • 50 g gær
  • 2 dl kærnemælk
  • 2 stk. æg
  • 50 g sukker
  • 1 tsk kardemomme
  • ½ tsk salt

Sådan gør du

  • Mel og smør kommes i en skål, smørret smuldres i melet med fingrene. Lun eventuel mælken i microovnen 20 sekunder så den ikke er iskold, kom gæren i mælken og rør til gæren er opløst.
  • Kom alle ingredienserne i skålen med mel og og smør.
    Brug hænderne til at samle dejen og ælt kun dejen så den lige hænger sammen og er glat. Dæk dejen med et viskestykke og lad dejen hæve ca. 1 time ved stuetemperatur.
  • Lav vaniljecreme og saltkaramel mens dejen hæver.
  • Når dejen har hævet, æltes den hurtigt igennem på bordet Drys eventuel lidt mel på bordet inden, hvis den er meget klistret.
    Del dejen i to lige store stykker og rul dem ud til to store firkanter, ca. 1/2 cm tykkelse.
    Skær med en pizzarulle eller en kniv, så du får 9 små firkanter af hver del dej så du ender ud med 2 x 9 små firkanter.
    Rul eventuel hver firkant så de bliver lidt større og nemmere at samle. Får du nogle ukurante stykker, så ælt dem sammen og lav nogle ekstra firkanter.
  • Kom en spiseskefuld vaniljecreme på hver firkant.
    Tag fat i hvert "hjørne" og hiv lidt op, klem sammen og samle det hele så bollen er godt lukket, det behøver ikke være så pænt, det bliver bunden af bollen, det vigtigste er at det er tæt så fyldet ikke flyder ud.
  • Stil bollerne på en bageplade der er beklædt med bagepapir, ni på hver plade. Dæk dem til med et viskestykke og lad dem efterhæve 30 min. mens de står på bordet.
    Tænd oven på 220 grader almindelig oven (ikke varmluft).
  • Når bollerne har hævet, pensles de med en sammenpisket æg, bag dem én plade ad gangen i ca.10-12 min. til de er gyldne brune.
    Lad dem køle af tildækket med et viskestykke. Når bollerne er kølet af, kan de pyntes med glasur og pynt eller fryses ned til senere.
  • TIP: Vil du fryse bollerne inden de bages, skal du når du har fyldt dem fryse dem ned, enten på selve bagepladen eller i en stor beholder. De kan eventuel fryses på pladen først og så kommes i poser når de frosne. Tø bollerne op ved de står et døgn i køleskabet og lad dem stå en time ved stuetemperatur inden de bages som beskrevet overfor.