Go Back

Rød tomat marmelade

Forfatter: Thybo Mad

Ingredienser

  • 700 g røde tomater
  • 250 g sukker
  • ½ vaniljestang
  • 3 spsk balsamico eddike
  • 1 spsk frisk citron timian (eller alm. timian)
  • 1 tsk frisk rosmarin, fint hakket
  • ½ tsk salt
  • evt. en tsk. rød melatin.

Sådan gør du

  • Hak dine tomater groft og kom dem i en gryde med sukker (gem en spiseskefuld til melatin, hvis du vil bruge det).
    Bring det i kog og lad det stå og simre under låg i ca. ½ time.
  • Det hele blendes i gryden med en stavblender, herefter tilføjes balsamico eddike, krydderurter og salt. Lad det simre yderligere ½ time uden låg til det tykner. Rør et par gange undervejs.
    Tilsæt eventuel melatin rørt op med sukker, som koges i 5 minutter. Dette tykner din marmelade lidt ekstra, hvis ikke du har tiden (eller tålmodigheden) til at lade den stå og reducere.
  • Smag på din marmelade og smag den til efterbehov med sukker, salt, syre eller krydderurter, hvis du synes den mangler noget. Tomater er meget forskellige og kan variere i smag og sødme.
    Kom din marmelade på skoldede glas og opbevar den på køl.