Go Back

Fiskefrikadeller

Forb. tid40 min
Tilb. tid20 min
Samlet tid1 t
Ret: Fisk, Forret, Hovedret, Snack, Tapas
Køkken: Dansk
Antal: 4 personer
Forfatter: Thybomad - Elisabeth Nielsen

Ingredienser

Fiskefrikadeller

  • 600 g torsk (eller anden fisk f.eks. kuller, sej, kulmule m.m.)
  • 2 æg
  • 1 lille løg (revet)
  • 1 dl fløde
  • 2-3 spsk hvedemel
  • 1 spsk rasp
  • 20 g smør til stegning og lidt olie
  • salt og peber.

Remulade

  • 1 dl mayonnaises (gerne hjemmelavet)
  • 1 dl cremefraiche
  • 1 dl cornichons fint hakket (små syltede agurker) (eller pickles)
  • 1 spsk kapers, hakket
  • 1 tsk sennep
  • ½-¼ tsk karry
  • 1 spsk gulerod, fint hakket
  • 3 spsk blomkål, revet (kan undlades)
  • smag til med salt og peber + evt. sukker og citron eller æbleeddike
  • der kan tilføjes lidt gurkemeje for at få en flot gul farve.

Sådan gør du

  • Hak din fisk groft og giv det en hurtig tur i en foodprocessor eller gennem kødhakkeren.
    Stil det hakkede fiskefars på køl ca. 10 minutter inden du rører den sej med salt i 2 minutter. Jeg foretrækker at gøre det i en skål med en grydeske eller i min røremaskine med k-spaden. Det er vigtigt at røre farsen sej for at den bedre kan binde væsken. Det gør noget for strukturen og gør at dine fiskefrikadeller bliver mere saftige og lækre.
  • Rør herefter et æg i ad gangen.
  • Tilsæt løg, mel og rasp som røres i farsen.
  • Kom farsen tilbage i foodprocessoren og hak den meget kort.
    Tilsæt fløden over et par gange mens der røres meget kort mellem hver gang. (fordi der ikke bare må køres derudaf med foodprocessoren er fordi at farsen nemt kan skille.
    Har du kørt farsen gennem kødhakkeren så rør den videre i skålen eller røremaskinen.
  • Smag efter om der mangles salt og peber.
  • Stil fiskefarsen i køleskabet i en halv times tid, så den kan samle sig og trække smag.
  • Steg fiskefrikadellerne i olie og smør på panden ved middelvarme, til de er gennemstegte og gyldne og sprøde på begge sider.

Remulade

  • Det er vigtig at gøre dig umage med at hakke dine ingredienser fint.
    Lad eventuel cornichons dryppe af på et viskestykke, væden kan gøre din remulade tynd.
    Bland alle ingredienserne sammen og smag til.