Go Back

Chokolade lagkage med rutebilsskum & saltkaramel

Author: Thybomad - Elisabeth Nielsen

Ingredienser

  • 75 g smør
  • 50 g mørk chokolade
  • 1 dl kaffe
  • 50 g hasselnødder
  • 5 æg
  • 45 g sukker
  • 45 g brun farin
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 140 g hvedemel
  • 15 g kakao (ægte)
  • 1 tsk bagepulver
  • ½ tsk natron
  • 1 knivspids salt
  • 2 dl saltkaramel sauce (se link for opskrift)

Pynt:

  • Brug hvad du føler for. Jeg har brugt friske hindbær, toffifee, oreokiks og hvid chokolade.

Rutebilsskum:

  • 1 pakke rutebilskager
  • 5 dl fløde

Sådan gør du

  • Smør en springform med lidt smør eller olie og klip bagepapir så det passer til bunden og strimler til siden.
  • Smelt smørret og kom chokolade og kaffe i til det hele er opløst og en flydende masse. Lad det køle lidt af til stuetemperatur.
  • Hak dine hasselnødder fint, i en minihakker.
  • Pisk æggeblommer, sukker, vaniljesukker og farin til en lys og luftig æggesnaps.
    Vend smørblandingen i lidt ad gangen..
  • Sigt de tørre ingredienser i og vend det i sammen med hasselnødder.
  • Pisk i en ren skål æggehvider stive.
    Vend ⅓ i dejen, her behøver du ikke tænke på at bevare luften.
    Efterfølgende vendes resten af de stive hvider i og dette gøres forsigtig med en dejskraber.
  • Kom dejen i en springformen og bag den ved 170 grader i ca. 25 min (til den er bagt, tjek med en kødnål eller lignende).
    TIP:
    Jeg kommer altid et vådt/fugtigt viskestykke omkring springformen, så kanterne ikke bliver sprøde og hårde. Det gør også at kagen bliver mere jævn bagt.
  • Lad kagen køle helt af.
    Del den i to eller tre bunde med en brødkniv.

Rutebilsskum:

  • Kom rutebilskager og fløde i en skål og pisk det til det har den konsistens du ønsker.

Samling af lagkagen:

  • Har du valgt at komme saltkaramel i så fordel det på hvert lag inden du kommer skum på.
  • Kom halvdelen af dit skum mellem kagebundene og resten fordeles ovenpå og på siderne af lagkagen.
  • Pynt lagkagen med det pynt du har valgt at bruge.