3. dag i min indledende uge i Masterchef – onsdag

Vi skal i dag møde kl. 7.30 på en adresse hvor der ligger en MENU butik.. vi skal idag handle til en ret som vil lave senere i studiet. Men vi ved ikke hvor lang tid vi får, så synes det er ret svært…… Vi får 300 kr. og det er det vi må bruge og vi skal købe alt, for der vil ikke være noget til rådighed i køkkenet. Jeg tænker at jeg vil prøve en dessert igen. Der er ikke nogen fra holdet som er glade for det søde køkken og jeg har en eller anden idé om at de godt kan finde på at sige vi skal bytte varer – så skal de andre da ikke have det for nemt ;O)

Vi får så at vide, at den der er hurtigst til at handle får mest tid og så kortere tid jo langsommere man er.. De ting jeg forestiller mig jeg skal handle ligger også rimelig meget i samme område, så skal ikke rundt i hele butikken. Så håber jeg kan få en hurtig tid – det får jeg brug for hvis jeg skal lave dessert!

Inden vi starter fortæller Thomas Castberg en historie om et år hvor Jim Lyngvig var med og de skulle også handle… Jim L. kom til at torpedere en gammel dame med indkøbsvognen og den stakkels dame brækkede hoften… – det var lige det vi havde brug for at høre ind vi skulle ind……:O) – og ja der er almindelige kunder i butikken mens vi løber rundt derinde..

Jeg står og tripper helt vild! Jeg er så meget et konkurrence menneske og vil bare i gang og give de andre baghjul!!! Da jeg bliver sat i gang SPÆNDER jeg afsted! Jeg aner ikke om der er andre for er så fokuseret på det jeg skal have og løber så hurtigt at jeg glemmer helt at dreje på et tidspunkt så jeg kommer ned i vin afdelingen (det var ikke planene) men så griber jeg også noget der ligner en champange – der er vel plads til lidt impulskøb..;O)

Da jeg smider mine varer på båndet kommer jeg til at se jeg ikke har fået husblas….. hmm, nå men det er der ik noget at gøre ved, det må jeg løse på en anden måde så. Det har være mega sjovt indtil videre og er spændt på hvad de andre har købt og hvem der er hurtigst… – det har jeg INGEN idé om..

Det er ikke med i programmet. Men jeg har på et tidspunkt fortalt dommerne om min formodning om at de godt kunne finde på at sige vi skal bytte varer. Da vi står i studiet og venter på afgørelsen på vores tider – siger dommerne at jeg har valgt ingredienser til det søde køkken og hvad min bagtanke var. De får det faktisk sagt sådan at jeg tror jeg får ret!.. Kan høre de andre sukke MEGET dybt og ryster på hovedet og siger stille nej, nej, nej…..Aldrig har jeg hørt nogen sukke så højt af lettelse, da de finder ud af at vi skal beholde vores egne ting…:O)

Afgørelsens time er kommet. Og SØDE SØDE Annie er virkelig 100% overbevist om at hun er hurtigt!!!! Faktisk så sikker vi andre næsten tror hun har ret (vi så ikke på mens de andre var i butikken og handle, så vi har ingen idé om hvor lang tid vi hver især har brugt) BUM – jeg er hurtigst! YES! Jacob kigger på mig og ned i min pose “hvordan faén har du nået at handle alt det der på så kort tid?” :O) Det viser sig at Annie er den suveræn langsomste og vi er alle ved at flække af grin – hold nu kæft hvor er hun sød! – hun troede på det til det sidste!

Jeg får lov til at starte men de andre må vente på at det bliver deres tur. Tror det er hårdest for Annie som virkelig til det sidste troede på at hun fik den hurtigste tid, men så får hun da lov til at stå og hygge snakke lidt med Thomas Castberg – og det er da heller ik’ så ringe endda ;O)

Jeg kan godt mærke at nerverne driller mig lidt.. Jeg havde faktisk troet at der også var en elimineringsrunde, men det er der ikke, det havde jeg misforstået.. Så det går op for mig hvilken udfordring jeg har givet mig selv og kan mærke forventnings presset komme snigende.. Jeg har jo fået det som jeg gerne ville men er så stresset inde i hovedet og kan ikke samle mig.. Får startet en masse ting og ville vise alt for meget teknik og på én gang… glemmer “keep it simpel”. Og så kan jeg ikke huske hvordan jeg får lavet min chokolademousse – noget jeg har lavet en million gange derhjemme – det stresser mig og er lige ved at tabe det hele på gulvet! Jeg vil være SÅ ked af at ryge hjem på en dessert, noget jeg burde være sikker i!

Tiden går og jeg er OVERHOVDET IKKE tilfreds med det jeg får afleveret! Er så sur på mig selv – begynder at forberede mig på skuffelsen om at jeg nok skal hjem……. pis!

Det går som jeg frygtede. Står tilbage som en af de to sidste sammen med Rikke… Det er ikke rart!… Har bare lyst til at kaste op og begynde at tude og ved at Rikke helt sikkert har det på samme måde – men håber alligevel at hun har gjort det dårligere end jeg har, det er også en mærkelig og lidt udefinerbar følelse….. men det er ren overlevelse og jeg gik videre på grund af en bedre smag selvom det ikke var en god ret… Er selvfølgelig mega glad for at gå videre og samtidig SÅ skuffet over mig selv. Så nu skal jeg hjem på hotellet og mentalt forberede mig til en ny dag i morgen, hvor jeg bare skal være MAX klar!

Feltet er snævret ind og jeg er nødt til være skarp hvis jeg vil videre! På hotellet er der kun Jacob og mig selv tilbage, vi kan godt mærke nu at konkurrencen tager til og trætheden er til at spore.. jeg sover igen ad h…… til men er KLAR! Nu skal den sku’ ha gas her sidste dag!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.