Masterchef – 1. dag i semifinaleugen

Masterchef – 1. dag i semifinaleugen

6. juli 2019 Masterchef 0
Antal stjerner
Tryk for at give stjerner
Stjerner i alt

Så starter en ny uge og det er skisme semifinale uge nu… Hvor vildt, tror slet ikke det er gået op for mig, hvor langt jeg egentlig er nået….:O)

Idag er jeg på hold med Nicolai, Annie, André, Henrik og Danni. Er så spændt og kan se da vi går ind at der kun er to køkkener stillet op… hmmm hvad nu?!

Vi skal ud i en stafet – spændende

Vi skal være på to hold men ikke som vi kender det.. vi skal i stafet. Dvs vi må ikke snakke sammen inden – overhovedet! og så er vi i køkkenet på skift i 15 min hver.
Jeg kommer på hold med Nicolai og André. André starter og mens han er i køkkenet ser Nicolaj og jeg ikke hvad han laver eller hvad han har at vælge af ingredienser. Jeg skal ind som nr. 2 og Nicolai slutter af. Det er virkelig nervepirrende..

Her overdrages stafetten til Anni og jeg

Jeg har en formodning om at jeg kommer ind til en André som har lavet en god plan. Forestiller mig at alle råvarer er fundet og noget kød som jeg skal tilberede og så kan det trække til Nicolai skal anrette. Snakker med Nicolai om, at jeg måske skal gøre klar til en pure, hvis det passer ind i retten;O)

Da jeg kommer ind har André allerede stegt en lammecoulotte. Jeg hører nærmest ikke hvad han siger til mig, for kan kun stå og tænke på at det allerede er stegt……. Han har startet på en rødvins sauce som skal have noget vildt fond og så ligger der en porre…. Jeg er helt rundforvirret og kan slet ikke se den plan som jeg regnede med jeg skulle ind til… André har bare været så betænksom og ville starte på så meget som muligt. Når man står i det køkken så er vi altså så presset og det er svært at tænke rationel og klart.

Jeg står bare og kigger på den porre og aner ikke hvad jeg skal bruge den til… Løber ned i spisekammeret og ser nogle gulerødder og syntes ikke lige jeg kan finde noget til en pure… Castberg kommer ned og siger til mig flere gange at, jeg kan jo gå op og hente et nyt stykke kød…. men det kan jeg slet ikke overskue. Kan bare se at mit kvarter, forsvinder mellem fingrene på mig…. Nicolai kommer ind og tror han ser ligeså forvirret ud som da jeg kom ind og skulle overtage… “ingen pure?” – “Nej, men vi har en sovs som virkelig trænger til noget kærlighed….”

Skal i konkurrence igen – mod holdkammeraterne

Begge hold er pressede og ingen af os præstere at få afleveret noget der er en semifinale værdig. Det bliver til lidt voksen skældud fra dommerne.. Desværre vinder det andet hold. Så skal jeg i en “kokkens efterfølger” mod mine holdkammerater og kokken er selveste Jesper Koch..

Åh, nej magter det næsten ikke…. Synes den kokkens efterfølger jeg havde med Mark Lundgaard var sindssyg HÅRD! Jeg var fuldstændig smadret bagefter og tænker ikke det bliver nemmere i dag…;O Men op på hesten og videre, så nu skal jeg kæmpe mod mine to holdkammerater Nicolai og André….

Og nej det bliver ikke nemt…. Her er Jespers præsentation af hans ret som vi skal lave……..:O)

“bla bla bla bla blaaaaa”

ja det forstod jeg jo ikke meget af..;O) “Jeg hører egentlig kun bla bla bla bla asparges bla bla bla trøffel bla blaaaaaaa”. (TV klip fra TV3).

Kokken efterfølger

Det er en sindssyg udfordring.. Kender ikke mange af ingredienserne og vi skal lave så mange ting på én gang.. Det lykkes mig at være så nogenlunde med i tempo. Det driller mig lidt da jeg skal folde mine pastillas.. kan ikke lige finde teknikken og det irritere mig. Men pludselig finder jeg en rytme i at folde dem og synes de bliver flotte og skarpe. Jeg giver dem lidt længere i frituren end Jespers, vil gerne at de får lidt farve. Jeg får anrettet så det er ok flot. Bestemmer mig for at gå op med min ret i god tid, da det er ret tungt at gå med og vil ikke have for travlt… Lige da jeg næsten får sat min tallerken, ser jeg at jeg da mangler mit kål! Så løber ned i køkkenet igen med tallerkenen og smider det på, på vej tilbage til dommerbordet.. Puha det gik lige… eller… ajj, ser nu at jeg heller ikke fik mine citroner på….pis…

Får egentlig ok feedback fra dommerne men er ret bekymret, da jeg mangler min citron… Nicolai og André får begge at vide at deres skorzonerødder er kogt alt for meget, hvor jeg fik ros for mine. Så håber det er værre, end mine glemt citron..

Jeg går videre som den første så er mega lettet! Så nu står den mellem Nicolai og André… Det bliver André der skal hjem idag, åh det er så svært at sige farvel, vi kender efterhånden bare hinanden rigtig godt så det er hårdt..

Se også de andre indlæg om Masterchef: Finale 2. og min endestationFinale 1. dagSemifinale 4.dagSemifinale 3. dagSemifinale 2. dagKvartfinale 4. dag Kvartfinale 3. dagKvartfinale 2. dag en dejlig fridagKvartfinale 1. dagAvanceret trænings ugeIndledende uge 4. dagIndledende uge 3. dagIndledende uge 2. dagIndledende uge 1. dagNicolai tar’ turen til ThyUllaTrænings ugeAuditionCasting

Foto: TV3

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *