3. Træningsuge

FISK – MASTERCLASS – JAKOB MIELCKE

Så blev det min dag i træningsugen… Der er i alt 4 dage i træningsugen og jeg skal være der alle 4 dage, men selv i køkkenet én af dagene.

Søndag. Jeg stod på toget til fra Thy til København søndag kl. 14.35 og var på Hotellet omkring kl. 21. De vidste godt at vi kom, Metronome havde booket og jeg skulle bare sige mit navn og der blev sagt fra receptionisten ”åh, du er fra masterchef holdet” (voksede lige 5 cm) ”Jeps det er rigtigt” – tror stadig ikke det var gået op for mig endnu at jeg altså er med…..

Jeg får øje på en jeg kender – det er Jeanette, bikertøsen som jeg egentlig synes var lidt skræmmende, tænker ”hende skal jeg nok ikke træde over tæerne”.. Men vi kommer hurtig i snak og enige om at følges næste morgen ud i studiet. Ingen af os vidste helt hvor og hvordan vi kom derud, men jeg havde da fået nogle metro anvisninger fra receptionisten, så havde det ret godt med, at vi var to der kunne følges. (og efterfølgende finder jeg ret hurtig ud af at Jeanette er det sødeste og dejligste menneske med en helt fantastisk humor – vi klinger lynhurtig.)

Jeg sov af pommern til den nat – var så SPÆNDT! Og nervøs, alt kørte rundt i hovedet og jeg kunne slet ikke få styr på tankerne og finde ro..

Mandag. Da jeg mødtes med Jeanette stod der to andre kvinder som også var på vej afsted (de havde nok også genkendt Jeanette), det viste sig at være Sille og Ulla som også skulle i studiet. Ulla var i bil og tilbød os alle 3 et lift – dejligt! Vi faldt bare i snak så hurtigt som om det var nogle gamle skolekammerater – vi havde det til fælles at vi alle 4 var på vej til Masterchef og det viser sig at de havde sovet ligeså uroligt som mig og vi var nervøse for de samme ting – det var så dejligt at snakke om, få nogle ord på og høre man ikke er den eneste som har det sådan!

I studiet er vi tolv deltagere som alle tripper lidt rundt, small talk’er lidt og jeg vil bare rigtig gerne snakke med dem alle og høre deres historie. Kan høre alle er spændte og glæder sig til at komme i køkkenet, se hvilken dag man er på og hvilken udfordringer det bringer.

Vi har to dejlige mennesker ved os fra Metronome, Charlotte og Pernille som er der for os hele tiden og kan finde svar og løsninger til os når der er brug for det. De giver os løbende de info vi skal have og er vores højre hånd med hensyn til alt, der ikke sker i køkkenet.

Charlotte siger navnene på de 12 som skal i køkkenet først, dem er jeg ikke iblandt. Er lidt lettet så kan jeg da slappe af den første dag og følge holdet fra balkonen. Da vi kommer ind og dagens tema er ”Krydderier” har jeg det ok. Synes det er en god konkurrence og følger spændt med fra sidelinjen og suger alle indtryk til mig. Dagen slutter ca. kl. 17.00 og vi drager tilbage på hotellet.

Vi er ret mange som er indlogeret på hotellet (vi får betalt vores ophold) efter aftensmaden får vi en lille øl og drink fra baren på hotellet. Der bliver snakket om alt muligt og man kommer lidt tættere på ”hotel folkene” da vi er meget sammen efter optagelserne. Det er nogle søde og dejlige mennesker og vi kommer med forskellige baggrunde og erfaringer. Vil sige os 4 – Jeanette, Sille, Ulla og mig klinger lynhurtig rigtig godt sammen og bliver et ”firkløver” – de andre deltager begynder også at spørge efter om vi kendte hinanden i forvejen…. Nej, vi falder bare så godt i hak..

Næste nat bliver ligeså urolig men heldigvis er der latter og sjov lige fra start når vi sætter os i Ullas bil – det skal lige siges at det nogen gange er med livet som indsats når Ulla sidder bag rattet, hun er en racerkører.  (sagt med et smil på læben)

Tirsdag. De 12 der har haft deres debut i køkkenet er meget rolige og ville ønske jeg var i deres sted… Men i dag bliver mit navn råbt op – så er det nu! Jeg skal en lille tur i ”sminken” lig ud og stress tisse en 4-5 gange og så er jeg klar.

Holdet til i dag er:

Øverst fra højre: Michael J., Nicolaj, Stine, Jeff og Frank. Midt: Stephanie og Michael K. Fra venstre: Rebekka, Patricia, Julia, mig (Elisabeth) og Cecilie.

Vi står alle spændte ved den gule dør og venter på, at vi må komme ind i studiet.. Puha min hjerne kører på højtryk! ”Hvad mon vi skal lave?” ”Bare det nu er noget jeg kan!….”

Alle smiler og jeg kan se, at de er spændte og nervøse ligesom jeg selv. Folk står og retter på hinandens forklæder og hvad der nu ellers ikke ser ordentlig ud. Det bliver talt ned inde i studiet 10.. 9…8… – ..1. Vi går alle ind og tænker at folk kan høre sådan som mit hjerte banker!

Bum – så står vi her og foran os står Jakob Mielcke og Jesper Koch. Puha, kan mærke at jeg allerede får koldsved…. Og det er så surrealistisk – næsten som en drøm.. – Men jeg er vågen – lysvågen!

Det viser sig at dagens tema er FISK! Kan ikke finde ud af om det er godt eller skidt?! Godt fordi jeg kender ret meget til de forskellige fiske typer og er ok bekendt med at filetere dem.. (ved der er nogen der aldrig har haft en fisk i hånden) – men jeg laver ikke så frygtelig meget fisk derhjemme (det er også for dårligt! – har en far som er fritidsfisker på havet og fanger stor set alt – så det er der hermed lavet om på!)

Vi skal have masterclass ved Mielcke. Det er meget tydeligt at han er helt hjemme i det han gør – det har han HELT styr på! Det ser bare så legende let ud når han filetere. Samtidig siger han en masse guldkorn som jeg gerne vil skrive ned, men skal også samtidig kigge op og se hvad han gør. Det er så stort for har altid set op til alle 3 dommere og nu sidder jeg her foran Jakob Mielcke til en masterclass..

Mielcke går så i gang med at lave Ceviche… Che…hvad for noget….. Og jeg tænker; ”oh crap”, rå fisk, selvfølgelig…” (det viser sig så at det ikke er total råt, er jo tilberedt af syren fra limen) Jeg er rimelig på bar bund og prøver at få skrevet ALT ned.. også hvor meget han ca. putter i af det forskellige (det får vi nemlig ikke at vide) Vi får lov at smage – jeg er lidt nervøs for er absolut ikke vild med rå fisk.. (ved at de 3 andre tøser står oppe på balkonen og fniser – for har fortalt dem at jeg overhovedet ikke vil spise rå fisk) Men det smager virkelig GODT! – og har en god konsistens. Havde forstillet mig noget helt anderledes, så må sige jeg blev positiv overrasket over smagen. Han kan nogle tricks ham Mielcke.. (måske det er derfor han er dommer i Masterchef..)

Så skal vi i gang. Vi skal lave to fileter, uden skind og bruge den ene filet til en ceviche – det får vi hele 20 minutter til. (synes dælme det er kort tid..puha!) I forhold til Mielcke lavede til tolv personer, så skal vi kun lave til 2 personer – så allerede der ryger min plan i forhold til mængden jeg har kodet i mit hoved og samtidig får vi ikke vores bog med, for den får vi ikke tid til at kigge i.. (fuldstændig rigtigt..)

Jeg får lavet to flotte fileter og det første skind får jeg skåret flot af, men den anden driller mig.. Kigger på uret og tænker, okay har brugt den tid jeg have tænkt jeg ville bruge på fisken, så beslutter mig egentlig for at lave en plan-b løsning på den andem filet, bare lave et grimt snit mellem skindet og kødet, det skulle alligevel bare skæres i tynde strimler.. men så står begge dommere og ånder mig i nakken – ”hva så’?!” (man skulle tro de var tankelæsere…) så må stå og bruge kostbare sekunder, mens de bliver stående og kigger på mens jeg får sidste filet klar… Hakker, presser og river de ting i de mængder som jeg husker og tiden render bare afsted….. Det er som om masterclass sekunder går dobbelt så hurtig som almindelig tid….

Jeg får smagt til af flere omgange men er ikke helt tilfreds.. Det kradser lidt i munden, har i hvert fald fået nok chili i.. husker at give det godt med salt (de kan trække noget salt de dommere, husker jeg fra tidligere programmer) Prøver at ramme balancen mellem det sure og søde. Og pludselig bliver der talt ned fra 10.. 9.. og shit, nu må jeg hellere få det over i den skål jeg skal aflevere i.. Er ikke helt tilfreds med smagen, men håber det er ok.. Ved jeg har fået lavet en rigtig flot filet.

Da dommerne skal smage, er jeg den første.. Puha det er så nervepirrende! De kan bare kigge på én, eller på hinanden og lave et ansigtsudtryk hvor man bare tænker.. ”hvad, hulen tænker de”… men de er total stoneface og jeg kan næsten ikke være indeni i mig selv…

Ventetiden til vi får afgørelsen føles bare som år… Og efterhånden som folk bliver nævnt,begynder jeg at tvivle på, om min ret nu også var god nok…. Jeg bliver bedt om at træde et skridt frem sammen med Julia og vi er heldigvis videre – dyb suk! YES!

De næste to dag nyder jeg i ro og mag på balkonen, hvor jeg ser de sidste to hold der skal i køkkenet. Vil sige, da jeg hører næste dag, at de skal i det søde køkken, kunne jeg godt tænke mig at stå dernede! – men eeeeargh nyder sku at kunne kigge på fra balkonen med ro i maven.

Det giver også lidt mere overskud til at være sammen på hotellet de efterfølgende aftner. Vi er ude at spise, enten alle sammen eller delt op i mindre gruppe. Og vil sige at, når man er så meget sammen som vi er der, så lærer man lynhurtig hinanden rigtig godt at kende – som i rigtig godt! Det bliver nærmest en familie nummer to.

One Response to “3. Træningsuge”

[…] 3. Træningsuge […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.