Materchef – kvartfinale min 3. dag

Materchef – kvartfinale min 3. dag

22. april 2019 Masterchef 0

Idag møder jeg ind i studiet sprængt fyldt med energi! Har rigtig fået ladet op efter min fridag igår sammen med Catharina og Nicolai – så er bare SÅ klar! – bare kom med det, hvad det så end bliver!…. :O)

Vi får at vide at idag er en “vinder dag”, så ingen skal hjem men en af os kan vinde en plads direkte videre til semifinalen. Dejligt! Men min selv sikkerhed får jeg også brug for idag.. Jeg falder lynhurtig til jorden igen da dommerne fortæller hvad vi skal arbejde med idag…

Vi skal lave KOBE kød idag…. Det er noget sindsygt lækkert og meget dyrt kød – det er oksekødets svar på en Rolls Royce. Dommerne spørger om der er nogen som ikke har smagt kobekød før? Jeg rækker hånden op og kigger på de andre deltagere – jeg er så den eneste som har hånden oppe.. (tænker, aj kan det virkelig passe…;O) IGEN er jeg på udebane.. Men jeg er fuld af fortrøstning – jeg har har rimelig godt styr på at tilberede kød så det går nok også selv om det er fra noget kvæg som har drukket øl og honning, er blevet masseret i sake og hørt Mozart..

Men det er altså med en del æres frygt jeg går i gang med at stege noget af det her dyre stykke kød.. Er jo nødt til at prøve at smage det for at finde ud af hvad jeg skal lave som tilbehør.. så får fyret op under en grillpande som er så varm at det er lige før at den hopper af komfuret – det smager himmelsk, nærmest smelter på tungen og har rigtig meget smag- Er vist nødt til lige af smage et stykke mere ;O) Castberg er også hurtig nede ved mig og vil da også lige smage kødet – det ved godt hvornår de skal holde sig til ;O) jeg skubber kødet ud til bord kanten så min “storyteller” (Mads) og kameramanden også lige kan smage kødet – skal jo stege et nyt stykke til min servering.

Jeg har hentet ingredienser til en sikker vej (for mig) med smage jeg kender men også hentet til en asiatisk vej, men er bage for at bruge det da jeg tror det vil overdøve kødet… vælger det jeg kender, rødvins sauce, fedtegrever af fedtet og steger et halvt julesalat (cikorie) i fedtet fra kødet. Er simpelthen så spændt på hvor det her ender..

Undervejs lyder der et kæmpe brag i køkkenet, nærmest som et kanonslag…. Catharina har fået hendes sovs til at eksplodere…..:O)

Da dommerne smager min ret får jeg at vide at mit kød er det som er stegt bedst! – men Castberg ville sådan ønske at jeg have valgt den asiatisk vej… hmm… tror jeg ligger sådan midt i feltet… Men sørme om ikke jeg er så heldig at jeg bliver den tredje person som får lov til at kæmpe om en plads i semifinalen sammen med Stephanie og Catharina… Girlpower!

Vores retter ser sådan her ud, fra venstre: 1) Casper, 2) Catharina, 3) Henrik, 4) Elisabeth (min), 5) Kenneth, 6) Nicolai og til sidst 7) Stephanies

Vi får en lille masterclass ved Castberg om forskellige franske udskæringer. Det er da mega fedt at få sådan en lille privat kursus – selvom jeg har lidt svært ved at huske hvad de hedder på fransk..;O) De forskellige udskæringer er:

Brunoise: små tern, der er ca 3×3 mm
julienne: lange tynde strimler der svarer til en tændstik
chiffonade: hvor man laver “fehår” af krydderurter feks basilikum, spinat
mirepoix: store tern, der er ca 1×1 cm

Nu skal vi så i køkkenet og lave en ret hvor vi skal bruge de forskellige udskæringer. Jeg står og overvejer at bruge muslinger, det er bare ikke noget jeg selv har lavet før.. så går med mørk sej, det bruger Catharina også mens Stephanie vælger muslinger.

Jeg laver store og små tern – kan ikke der huske hvad de hedder, prøver også at lave chiffonade/fehår af noget porre, men det lykkes ikke for mig så dropper at komme det på. Alt går sådan set som det skal, bortset fra at da jeg pochere min fisk kommer jeg til at stille gryden på et tændt blus så det står og koger – skynder mig at tage det af men er bange for at min fisk nu har fået for meget, men kan ikke nå at lave en ny..

Det ender ud med at vi alle 3 får lavet nogle gode retter – de to andre tøser har ingen fejl på deres tallerken og min fisk har fået lidt for meget, så ved godt at pladsen går til en af de to andre. Catharina løber med sejren – velfortjent! Det har været en meget lærerig dag og går fra studiet med en fornemmelse af at jeg godt kan være tilfreds med hvad jeg har fået lavet i køkkenet idag

Glæder mig til i morgen og til at se hvad vi så skal.. I morgen er en ny dag og så er det bare at smøre ærmerne op igen og knokle igen for at overleve – vil være så ærgelig over at ryge ud sidste dag lige inden semifinalen…..:O)

Se også de andre indlæg om Masterchef: Finale 2. og min endestationFinale 1. dagSemifinale 4.dagSemifinale 3. dagSemifinale 2. dagSemifinale 1. dagKvartfinale 4. dag Kvartfinale 2. dag en dejlig fridagKvartfinale 1. dagAvanceret trænings ugeIndledende uge 4. dagIndledende uge 3. dagIndledende uge 2. dagIndledende uge 1. dagNicolai tar’ turen til ThyUllaTrænings ugeAuditionCasting

Foto: Tv3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *