Macarons med citron & lakrids
Sønnike på 11 år, ville gerne bage – noget han havde set på youtube.. ja okay.. Det vidste sig så at være macarons… Nåh ja men, jeg havde jo lovet det, så vi måtte igang.. Blev egentlig lidt overrasket over hvor meget han vidste om processen… “og husk mor, vi skal banke pladen i bordet for at få luftbobler væk!”… ja, okay.. det troede jeg var noget af det jeg skulle lære ham, men det havde han da helt styr på… “og mor nu er det spændende om vi kan få dem løsnet fra bagepapiret for de kan godt sidde fast!”… Ja, det er rigtigt – spurgte ham efter hvad man så skulle? Det vidste han heldigvis ikke, så jeg kunne fortælle ham, at så tager man et vådt viskestykke og lægger under bagepapiret, så kan de ligeså stille løsnes.
Så mor her var overrasket og samtidig (igen igen) stolt over at mine drenge synes det er sjovt og spændende at være med i køkkenet
Macarons med Citron & Lakrids
Ingredienser
Macarons
- 100 g mandelmel
- 150 g flormelis
- 75 g æggehvide
- 1 citron (skal)
- ½ tsk citronsaft eller eddike
- 1 knsp salt
Lakrids ganache
- 110 g hvid chokolade
- 90 g fløde
- 2 tsk lakridspulver
Sådan gør du
Macarons
- hvis ikke du har købet mandel mel, så kan du blende mandler i en minihakker (husk at smutte mandlerne først, det glemte jeg så der er små mørke prikker på mine macarons).
- sigt flormelis og mandelmelet, så det ikke klumper.
- Pisk æggehvider sammen med salt og citron eller eddike – det er vigtigt at skålen og piskeris er helt ren! Når der begynder at dannes små toppe, hældes flormelis i lidt ad gangen til marengsmassens er tyk og glat. tilsæt evt. farve.
- mandelmelet vendes forsigtig i med en dejskraber. Riv citronskal og vend det i dejen. Konsistensen skal være så den lige kan løbe af dejskraberen når den holdes op. Er dejen for tyk så vend den lidt mere med dejskraberen.
- kom dejen i en sprøjtepose eller frysepose og tyl små runde cirkler på ca 2 cm i diameter (det vigtigste er at de er lige store) på 2 bageplader med bagepapir.
- slå pladerne i bordet et par gange, for at fjerne lufthuller. Lad kagerne stå på bordet i ca. 40 minutter og “tørre” så de får en fast overflade. tænd ovnen på 180 grader, varmluft.
- Når pladerne kommes i ovnen skrues der ned på 140 grader og de bages 12-14 minutter. (begge plader bages samtidig). Lad dem køle af på pladerne
Lakrids ganache
- hak den hvide chokolade fint og kom den i en skål
- varm føden op til kogepuntet (ca 80-82 grader) og hæld det over chokoladen, vent 15 sekunder og rør det sammen til det bliver en glat og blank masse.
- tilsæt lakridspulveret og rør det sammen. Kom det hele på en sprøjtepose (eller frysepose), knude på og læg det på køl mindst en time.
- sprøjt en ring på en macarons helt ud til kanten og klem forsigtig en ny macarons på (uden fyld) serveres med det samme eller de kan opbevares i en beholder med lufttæt låg i nogle dage på køl.
- Macarons kan laves i allemulige farver og i mange forskellige smags varianter! Jeg vil løbende ligge forskellige opskrifter op med forskellige smage – ellers prøv dig frem!
10 svar
Hej. Du pisker ikke æggehviderne sammen med flormelisen, ligesom til en marengs? Og så tilføjer mandelmel for sig. Eller pisker du bare æggehviderne med salt og citron og så vender flormelis og mandler i?
Hej Marlene
Flormelis piskes i som ved marengs og så vendes mandelmelet i til sidst😊(der var sneget sig flormelis ind to steder i opskriften😉)
Vh Elisabeth
Hej, du skriver man skal piske æggehvider sammen med salt og citron eller eddike, men hvor meget citron eller eddike skal der bruges her.
Med venlig hilsen
Frederikke
Hej Frederikke
Beklager den sene svar tid.. Der skal en halv tsk citronsaft eller eddike i :O)
Vh Elisabeth
Skal der alm sukker i? 🙂
Hej
Jeg bruger flormelis men du kan også godt bruge sukker, så skal du piske til sukkeret er opløst.
(dejligt du bemærkede min skrivefejl – er rettet)
Venlig hilsen Elisabeth
Hej
Er det citron saft eller skal det skal i?
Hej Johanne
Kan godt se det ikke stod helt tydeligt… Det er skal fra 1 citron :O)
Venlig hilsen Elisabeth
Hej. Hvor meget citron skal der i?
Hej Sabina
Det er lidt en smagssag men så sød en macaron kan godt tåle noget syre så brug gerne skal fra en hel citron 🙂