Vaniljecreme

Vaniljecreme

21. juni 2019 Dessert Kager 0

Har du ikke prøvet at lave din vaniljecreme fra bundet af før – så finder du ud af at der er en verden til forskel i smag i forhold til den du køber som skal blandes med mælk og den hjemmelavede!

Den kan bruges som den er, kold eller bages med i kager og brød. Når du først har smagt denne hjemmelavede udgave, så tror jeg det sjældent sker at du går ud og køber pulverudgaven igen ;O)

Vaniljecreme

Lækker og smagfuld vaniljecreme som kan bruges til mange forskellige kager og desserter – kun fantasien sætter grænsen.. Lagkage, jordbærtærte, frugtsalat (abehjerne), trifli, fastelavnsboller, spandauer, kringle, fyld i vanbakkelser og eclairs m.m.
Samlet tid20 min
Keyword: creme, dessert, det søde køkken, kage
Antal: 1 portion
Forfatter: Thybo Mad

Ingredienser

  • 4 æggeblommer
  • 1 vaniljestang
  • 2 spsk maizenamel
  • 2 dl sødmælk
  • 1 dl fløde
  • 60 g sukker

Sådan gør du

  • flæk vaniljestang og skrab kornene ud og ælt det med en tsk af sukkeret på et skærebræt, brug en kniv. Så får du skilt kornene godt fra hinanden
    kom det hele i en gryde (også stangen) sammen med mælk og fløde (gem 1 dl mælk til maizena) varm det op til det koger og tag det af blusset.
  • pisk æggeblommer og sukker til en hvid æggesnaps
  • rør maizena ud i den kolde 1 dl mælk, hæld det i æggesnapsen og rør den i.
  • Tag vaniljestangen op af den varme mælk og hæld den i æggemassen i en tynd stråle mens der piskes
  • hæld hele blandingen tilbage i gryden og varm det op ved middelvarme under konstant omrøring med piskeris
  • så snart det begynder at tykne skrues ned på lav varme. rør stadig og lad det koge 1-2 min.
  • hvis du vil være sikker på at der ikke er klumper, kan den kommes igennem en sigte
  • lad cremen stå og køle af lidt inden du bruger den.

TIP:

  • Skal den gemmes, så kom den i en skål og kom husholdningsfilm over. Filmen skal helt ned og røre cremen, så undgår du at der dannes kondens. stilles på køl
  • Du kan røre cremen op med 2 dl let pisket fløde, det gør den lidt mere let
  • ønsker du en mere fast creme kan du tilsætte lidt mere maizena

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering