Grundopskrift mayonnaise – den super nemme og den der lykkes hver gang

Grundopskrift mayonnaise – den super nemme og den der lykkes hver gang

1. februar 2021 Dressing - Dip 0
Hjemmelavet mayonnaise den super nemme opskrift
Mayonnaise kan drille ved at skille eller blive for tyndt. Jeg vil lægge hovedet på blokken og sige den er opskrift her lykkes HVER GANG og tager ingen tid at lave. Så er du en af dem som ikke har turdet springe ud i en mayonnaise eller bare ikke har kunnet få det til at lykkes er det her er metoden. Og så tager det under et minut at lave.
Se video efter opskriften

Det gode ved opskriften er også at du ikke behøver tænke på hvilken temperatur de forskellige ting har. Olien kan være stuetemperatur og æggene køleskabstemperatur – det gør ikke noget og får den ikke til at skille som ellers. Så det bliver bare ikke nemmere!

Mayonnaise kan bruges til mange ting og laves i mange versioner. Dette er en grundmayonnaise som du kan bruge som den er, spice den op med krydderier eller krydderurter. Du kan bruge den i f.eks. en tartar sauce eller anden form for dressing og dip.

Smagsgivere til din mayonnaise

Der er så mange måder du kan smage din mayonnaise til på. Æggeblommer tager rigtig godt imod røgsmag, så de er gode at røge inden du bruger dem i din mayonnaise, hvis du ønsker lidt røgsmag. Du kan også tilsætte røget paprika eller chipotle chili, hvor røgsmagen er tilsat. Husk hele tiden smag til . Husk hvis du bruger noget flydende gør det også din mayonnaise tyndere. Så tænk f.eks. citronskal i stedet for saft osv. Krydderurter er virkelig gode som smagsgivere og giver din mayonnaise et flot visuelt udtryk også.

Jeg synes det er lækkert med den hjemmelavet udgave og når først du finder ud af, hvor let det er at lave sin egen mayonnaise og hvor godt den smager vil den hjemmelavet udgave altid være nummer et.

Grundopskrift mayonnaise – den super nemme

Samlet tid: 1 minute
Ret: dressing
Antal: 1 portion
Forfatter: Thybomad – Elisabeth Nielsen

Udstyr

  • Stavblender

Ingredienser

  • 1 æg
  • 2 dl olie (neutral smag)
  • 1 tsk sennepspulver (eller alm. sennep)
  • 1 tsk æbleeddike (eller anden lys eddike / citron)
  • ca ½ tsk salt

Sådan gør du

  • Kom olien i dit stavblender glas og slå ægget ud heri – uden blommen går i stykker.
  • Tilsæt de øvrige ingredienser og kom stavblenderen i.
  • De første sekunder holder du stavblenderen stille indtil det begynder at tykne og blive hvidt.
    Så kører du lidt op og ned med stavblenderen og din mayo er klar.
    Smag til med salt og peber.

Her er en video over hvordan jeg gør (fra min instagram historie)

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hvor mange stjerner vil du give opskriften?