Hvidløg og pesto brød lavet af rest dej til pizza

Hvidløg og pesto brød lavet af rest dej til pizza

6. januar 2020 Brød Snack Tilbehør 0
hvidløg pesto brød

Det har lige været weekend hvor vi fik familiens hjemmelavet ynglings pizza med et godt glas rødvin til :O)

Jeg står altid med ekstra dej når pizzaerne er lavet. Nogle gange bliver det til mini pizzaer til madpakken, små brød til suppen men i aften blev det til hvidløgs og hvidløg/pesto brød til fryseren. jeg havde i forvejen godt gang i hvidløg og havde en rest basilikum pesto i køleskabet. Tænker at det vil være godt i brødet.

Kom først i tanke om at komme ost på da jeg havde rullet og snoet brødene. Næste gang vil jeg nok komme osten i rullen inden jeg snoer, da osten ellers bliver lidt mørkt under bagning.

Der blev lavet 3 brød, 2 med pesto og hvidløg 1 kun med hvidløg da manden ikke er helt tosset med grøn pesto.. ;O) Bødene blev lavet sammen med pizzaerne og stod så og hævede mens vores pizza blev bagt. Så nu har vi lækkert brød til fryseren – og kan kun sige det smager bare mums!

Brødet kan spises som det er, som tilbehør til en god salat, suppe og til det meste kød.

Se min opskrift på grunddej til pizza her

Pesto & hvidløgs brød

Keyword: brød, snack, tilbehør
Forfatter: Thybo Mad

Ingredienser

  • 1 portion pizzadej
  • 100 g smør
  • 5 fede hvidløg
  • 4 spsk basilikum pesto, kan undlades, brug lidt mere smør så
  • 100-150 g revet ost, kan undlades
  • salt

Sådan gør du

  • varm smørret 1 minut i microvnen så det lige er blødt nok til at kunne smøres ud. (skal ikke smeltes helt) rør presset hvidløg i smørret.
  • rul dejen ud i firkanter. skal ikke være for tykke da de hæver.
  • smør smørret ud på dejen og pesto på dem du vil have pesto i, kan undlades. Drys eventuel med revet ost, kan også undlades. Drys med 1 tsk salt.
  • rul dejen sammen til en roulade. Skær ned gennem rullen, på nær 2-3 cm og sno brødet.
  • lad dem stå og hæve 30-40 min og bag dem 20-25 min ved 220 grader (almindelig ovn)
    Drys lidt grov salt over brødene inden de kommer i ovnen.

Her er lidt billeder af processen

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering