Jordbær & hyldeblomst eddike – super lækker til sommerens dressinger

Jordbær & hyldeblomst eddike – super lækker til sommerens dressinger

27. juni 2021 Salat Tilbehør 0
jordbær og hyldeblomst eddike
Lækker eddike der er fantastisk at have i køkkenet. Den smager af sommer og er perfekt til en dressing eller vinaigrette til salaten. Den giver smag og syrlighed så det lige løfter din ret lidt ekstra.

Det er super hurtigt at lave sin egen eddike med smag. Det tager ikke mange minutter at lave. Du kan sagtens bruge andre bær i din eddike – vælg det du har og du bedst kan lide. Jeg bruger eddiker meget til at balancer smagen når jeg laver mad og den er helt perfekt til sommer og sol.

Friske eller frosne bær?

Den her opskrift er på friske bær. Du kan også vælge at bruge frosne bær, så skal du koge eddiken et par minutter med bærrene og sigte det gennem et klæde eller et kaffefilter. Dette kan du også gøre med de friske bær, for at gøre smagen mere intens og forlænge holdbarheden. Hvis du laver din eddike på denne måde, kan du også bruge den med det samme uden den behøver at trække i 14 dage først.

Hvis du ønsker at din eddike skal være knap så sur, kan du tilsætte lidt sukker.

Se også mine syltet grønne jordbærStikkelsbær & Jordbær sirup eller Hyldeblomstsaft

Jordbær & hyldeblomst eddike

Antal: 1 flaske
Forfatter: Thybomad – Elisabeth Nielsen

Ingredienser

  • 100 g modne røde jordbær
  • 5 hyldeblomst skærme
  • 4 dl æblecider eddike (eller anden eddike)

Sådan gør du

  • Rens dine jordbær og skær dem i halve eller kvarte. Ryst dine hyldeblomsts skærme og lad dem eventuel ligge på bordet lidt inden brug (så alle dyr er kravlet af). Klip blomsterne af stilkene.
  • Brug et glas der er skoldet og med lufttæt låg. Kom hyldeblomster i først, dernæst jordbær og hæld eddike over så det dækker.
  • Lad det trække i 1-2 uger.
    Filtre din eddike i et klæde eller gennem et kaffefilter. Det tager lidt tid men gør eddiken flot klar og uden grums. Kom den i en ren flaske (skoldet).
    Eller:
  • Kog det hele et par minutter og filtrer, dette gør smagen mere intens og forlænger holdbarheden. Du kan bruge din eddike med det samme.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hvor mange stjerner vil du give opskriften?