Vegetarisk Chili con carne med kidney bønner
Det dejlige forårsvejr er blevet udskriftet med kulde og blæst. Her hjemme hiver vi en god chili con carne frem til at varme os på. Det er en super nem simreret som kan laves i god tid og bare stå og passe sig selv når den er sat over.
Jeg har her lavet den i en vegetarisk udgave men du kan sagtens komme kød i hvis det er. Vi er rigtig glade for kød herhjemme og vil ikke undvære det i vores mad. Men her i retten synes jeg ikke den mangles og det er en af de retter hvor familien heller ikke mangler kødet. Så jeg forsøger at lave en kød fri ret i ugen – men på en måde hvor det ikke føles som om at det skal undværes og det bliver negativt at kødet ikke er til stede.
Du kan også vælge at bruge nachos som tilbehør i stedet for ris, det er noget specielt mine børn rigtig godt kan lide at få til.
Chili con carne
Ingredienser
- 1 løg
- 2 gulerødder
- 1 peberfrugt
- 2 ds hk. tomater
- 1 ds kidney bønner
- 2 fed hvidløg
- 2 spsk balsamico eddike
- 1-2 spsk farin
- 1 spsk kakaopulver (ægte)
- 1 rød chili eller 1-2 tsk. chili flager/stødt (brug det du er tryg ved)
- 1 tsk spidskommen
- 1-2 tsk kanel
- 1 tsk koriander
- salt og peber
Tilbehør
- kogt ris eller nachos, cremefraiche, eventuel naanbrød og frisk koriander eller persille
Sådan gør du
- Hak gulerødder, løg, peberfrugt og hvidløg.
- Svits det i en gryde. Start med løg og gulerødder til løgene bliver klare. Tilsæt derefter peberfrugt samt hvidløg (plus chili, hvis du bruger frisk) og svits det med et par minutter.
- Kom krydderier i og svits det med et par minutter mens du rører.
- Herefter kommes de øvrige ingredienser minus bønner i og lad det stå og simre 30-60 minutter gerne flere timer..Smag til med salt og peber. Juster måske syren (balsamico), bitterheden (kakao) og sødmen (farin) – smag, smag og smag.Skyl dine bønner i koldt vand og kom dem i 10 min før servering.
- Serveres med ris eller nachos og en klat cremefraiche, drys evt. med krydderurt. Det er også godt med et naanbrød til.